KUNSTHISTORISK

FORMIDLING

Kunsthistorisk konsulent, forfatter, kurator og foredragsholder Ida Lehrmann Madsen

Som kunsthistoriker med speciale i dansk kunst fra 1800- og 1900-tallet tilbyder jeg en lang række emner som foredrag. Jeg kan også bookes som skribent, forfatter eller konsulent til kunsthistoriske opgaver og formidling. Gå på opdagelse her på siden for at se nogle af mine tidligere og kommende projekter. 

Følg også gerne med i mit univers

'kulturognatur' på Instagram.


Er du eller din forening interesseret i et foredrag?

- Kunstnerkolonien i Hornbæk

- Malernes Nordsjælland

- Dansk kunst i opbrud i 1800- og starten af 1900-tallet

- Kvindelige kunstnere og deres haver omkring år 1900

- Odsherredsmalerne 

- L.A. Ring og Roskilde Fjord


Kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak om et projekt, eller book mig som foredragsholder eller omviser til jeres forening eller gruppe.

Kontakt: ida-lm@hotmail.com / 26 76 84 51 


Malernes Nordsjælland - Gå i kunstnernes fodspor i Nationalpark Kongernes Nordsjælland
I en ny udgivelse kan du nu via tre forskellige ruter gå på opdagelse i billedkunstnernes Nordsjælland! Fra Helsingør, Hellebæk, Hornbæk til Hillerød, Gurre, Tisvilde og Frederiksværk. Hver rute har et tilhørende kort, hvor man kan se maleriernes placering.
I hæftet kan man opleve Nationalparkens natur med nye øje - gennem billedkunstens øjne. Nogle af motiverne er genkendelige den dag i dag, andre helt forandrede. Man kommer gennem skove, rundt om søer og langs kysten, forbi fortidsminder, slotte og kunstnerkolonier.

Fortællingen om dansk landskabsmaleri i 1800-tallet og start 1900 hænger i høj grad sammen med netop Nordsjælland, så derfor er det meget oplagt at forbinde kunsten med nationalparkens forskelligartede landskabstyper og steder. 

Udgivelsen kan skaffes i bl.a. Esrum Møllegårds butik,  Allerød Bog og Idé, Museum Nordsjælland eller via mig.

Forfatter og Idé: Ida Lehrmann Madsen
Udgiver og samarbejde: Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Grafik: Mads Kjelleup


Læs mere om udgivelsen her 

I forbindelse med udgivelsen af holder jeg foredrag hos Nationalpark Kongernes Nordsjælland et par gange, og kan også bookes til at afholde foredrag om emnet.


KOMMENDE OFFENTLIGE FOREDRAG

KUNSTNERKOLONIEN I HORNBÆK 

Fredag d. 18. oktober kl. 14. Hornbækhus, Hornbæk

Kom og få et indblik i billedkunstens Hornbæk under foredraget 'Kunstnerkolonien i Hornbæk'. Vi dykker ned i nogle af de største kunstnere som har besøgt og skildret Hornbæk siden midten af 1800-tallet.

Bestil billet her. 

I HAMMERSHØIS FODSPOR PÅ CHRISTIANSHAVN

Torsdag d. 24. april kl. 15.30

The Danish Club

Kom med på kunstforedrag og se at Hammershøi var meget mere end de stille stuers maler, han skildrede også historiske bygninger, baggårde, bymiljøer og landskaber, og især var Christianshavn en stor inspirationskilde.

Kunstneren Vilhelm Hammershøi (1864-1916) boede af flere omgange på Christianshavn, eller lige i området, og derfor er nogle af hans kendteste værker blevet til netop her. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med Hammershøis interiørmotiver af stille stuer med lysindfald og typisk med hustruen Ida som rygvendt model.

Køb billet her.

KUNSTNERKOLONIEN I HORNBÆK

EMDRUP FOLKEUNIVERSITET

Mandag d. 9. december kl. 19.45, 

De fleste kender til Skagensmalerne, men før kunstnerne for alvor drog til Skagen, slog de sig ned i Hornbæk og skabte Danmarks formentlig første kunstnerkoloni fra 1870'erne og frem. I Hornbæk blev kunstnerne fascinerede af Kullens bjerge i horisonten, stranden, plantagen og den lokale fiskerbefolkning.

Mandag d. 9. december kl. 19.45

Bestil billet her. 



DANMARKS GLEMTE KUNSTNERKOLONIER

Københavns Folkeuniversitet september og oktober. 4 mandage. 

Ved cand.mag. Ida Lehrmann Madsen og cand.mag. Jette Lundstrøm

Kom tæt på de oversete eller måske endda næsten glemte kunstnerkolonier herhjemme. Vi skal høre om, hvordan karakteristiske landskaber, særpræget og omskiftelig natur, venskab og behovet for med- og modspil fik 1900-tallets kunstnere til at samle sig i Nordsjælland, i grænselandet, på Christiansø og en jyske vestkyst.

Læs mere og tilmeld dig her. 

HILLERØD - Harald Giersing - Modernismens frontfigur

Mandag d. 21. oktober, Hillerød

Kunstneren Harald Giersing (1881-1927) var en af dansk modernismes absolutte hovedpersoner. Hans virke som kunstner spredte sig over mange stilarter, men især hans ekspressive portrætter, landskaber og scener fra teaterverdenen satte tydelige spor i dansk kunsthistorie. Udover at være en interessant billedkunstner udtrykte Giersing sig også om de nye strømninger i kunsten. Han var med i flere kunstnersammenslutninger og oprettede også sin egen populære malerskole, hvor mange elever udviklede sig til kendte kunstnere.

Læs mere og tilmeld dig her. 

UDVALGTE UDGIVELSER

Ny udgivelse 'Malernes Nordsjælland' udgivet af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. 

Udkom marts 2023. 



'Kunstnerkolonien i Hornbæk' udgivet af Hornbækegnen Historiske Forening og Arkiv, 2020. Forfatter Ida Lehrmann Madsen. 

'Sigrid Ring - Glæden ved planter' udgivet af Rings Venner og Brian Christensens Forlag, 2021.

Forfatter Ida Lehrmann Madsen.

Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild

I forbindelse med den aktuelle udstilling 'Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild' på Nivaagaards Malerisamling 28.01.-11.06.23 har jeg bidraget med artiklen 'Den maleriske nordkyst' til udstillingskataloget. Den giver et indblik i den kunstnerkolonien i Hornbæk, som blev Danmarks første af sin slags. Artiklen fortæller om de mange kunstnere, som har været i og omkring Hornbæk fra midten af 1800-tallet og helt frem til 1920'erne. 


I artiklen er der mange illustrationer, og en stor del af værkerne er også med på udstillingen. I kataloget har Henrik Wivel skrevet om den samtidige kunstnerkoloni i Arild og museumsinspektør Birgitte Von Folsach og udstillingsassistent Johannes Preetzmann har også bidraget til kataloget. Forord af direktør Andrea Rygg Karberg. 


Kataloget kan købes på Nivaagaards Malerisamling eller på museets webshop. Læs mere om udstillingen her. 


I kunstnernes fodspor langs Roskilde Fjord

i samarbejde med Visit Fjordlandet


Følg med den lokale kunsthistoriker, Ida Lehrmann Madsen, i fodsporene på nogle af dansk kunsthistories største kunstnere, som har boet ved Roskilde fjord eller været draget af fjordlandskabet. Tag guiden med og (gen)oplev naturen, landskaberne og byerne langs fjorden med nye øjne – kunstens øjne.

Find guiden her: 

Guide - i kunstnernes fodspor 


BOOK MIG TIL FOREDRAG, PROJEKTER OG KUNSTHISTORISK TEKSTARBEJDE

Danske kunstnerkolonier

Malernes Nordsjælland

Kvindelige kunstnere i 1800 og start 1900

L.A. Ring i Roskilde

Sigrid Ring, f. Kähler

Plantemaleri 

Vilhelm Hammershøi

Landskabskildringer

og meget mere...